en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
23-2716-Sol_02
Overskrift:

Plejecenter Solhaven indviet

Tekst:

På en solrig mandag blev Plejecenter Solhaven officielt indviet ved et stemningsfuldt arrangement. Solhaven består af 40 nye demensvenlige plejeboliger med tilhørende servicecenter – smukt placeret i overgangen mellem by og land, lige ved siden af det eksisterende Plejecenter Stevnshøj.


Byggeriet er opført i to etager med leve-bo miljøer, hvor hver gruppe rummer 10 boliger med tilhørende fællesfaciliteter. Og i den videre bearbejdning af projektet, som bygherrerådgiver Arkitema har lavet de indledende skitser til, har vi haft fokus på at skabe et plejecenter med mulighed for at etablere en tryg og hjemlig atmosfære – både i arkitekturen, indretningen af boligerne og i fællesområderne. Udgangspunktet har været den nære kontekst med markerne mod nord og den historiske forbindelse til kalkbruddet ved Stevns Klint. Resultatet er blevet et plejecenter med lyse, naturlige materialer, der patinerer smukt både ude og inde.


I begyndelsen af december flytter de første beboere ind og gør Solhaven til deres hjem. Tak til Stevns Kommune, Boligselskabet Stevns, administrator DAB-Lejerbo samt vores samarbejdspartnere H. Skøde Knudsen, Afry og MBYland for et stærkt samarbejde. Vi glæder os til at besøge Solhaven igen, når huset summer af liv!

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.