en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
Ditur 01
Overskrift:

Diturs nye domicil indviet

Tekst:

Lørdag blev Ditur's nye domicil indviet og vi er superstolte af at have været arkitekt på dette fine og vellykkede projekt! Det nye domicil er nemlig blevet til med et usædvanlig stort fokus på medarbejderne og det har resulteret i et hus, som oser langt væk af virksomhedens stærke fællesskabsånd.


Det 6.000 kvadratmeter store domicil rummer showroom, kontorer og lager, og derudover har ejerne Kasper og Mikkel Dissing haft et stort ønske om at skabe et domicil og en arbejdsplads med medarbejderne i centrum og med mulighed for en masse sociale aktiviteter. Derfor rummer det nye domicil bl.a. en padeltennisbane, bordtennis, fitnessrum og store lækre loungeområder samt en stor restaurant, hvor medarbejderne indtager den daglige frokost, og som medarbejderne også har mulighed for at låne til fx private fødselsdage.


Ditur’s nye kontordomicil er udformet som et svævende smykkeskrin, som både skal rumme showroom, lager og kontorarbejdspladser. Showroomet har stor synlighed udadtil og allerede fra parkeringsarealet kan man, fornemme det eksklusive interiør i showroomet. Showroomet er husets hjerte og identitet -det er her de mange flotte ure er udstillet, og det eksklusive salgsareal binder hele huset sammen på tværs af etager og funktioner.


Showroomet er direkte forbundet til kundeservice, kantine, lager, værksted og det åbne kontorlandskab på 1. sal, som gør huset åbent og imødekommende. Mødebokse er placeret med hver deres materialitet på kanten af showroomet, og danner derved en opdeling mellem ’offentligt’ rum og privat arbejdsplads. I mellemrummet mellem mødebokse og arbejdspladser er der skabt zoner med loungemiljøer, som forstærker det sociale miljø medarbejdere og kunder imellem. Zonerne er placeret strategisk, så de ikke forstyrrer de faste arbejdspladser.


For os i GPP Arkitekter har det været en kæmpe fornøjelse af arbejde med udviklingen af dette fine projekt, og ikke mindst at samarbejde med en fremsynet vækstvirksomhed med et medarbejderfokus ud over det sædvanlige! Vi takker naturligvis også for samarbejdet med vores stærke team bestående af IBG, Niras, MBYland og Ambiente og vi ønsker alle i Ditur stort tillykke med deres nye domicil.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.