en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
23-2729 RØN-01
Overskrift:

GPP Arkitekter vinder Danmarks første børnehus i halm

Tekst:

Sammen med vores fantastiske team, har vi vundet konkurrencen om et nyt børnehus i Rønde. Børnehuset er blevet til igennem et meget ambitiøst totalentrepriseudbud, som har stillet høje krav til optimeringer af LCA-beregninger, implementering af biogene materialer, design for adskillelse, brug af genbrugsmaterialer og biodiversitet. Projektet er støttet med puljemidler fra WE BUILD DENMARK til innovative bæredygtige løsninger.


Det nye børnehus bygges i relation til den omgivende natur og er udformet som et klassisk længehus med saddeltag i øst-/vestgående retning. Husets særlige kendetegn er det store tag, som er frit inspireret af store lade- og avlsbygninger, der ofte ligger frit i landskabet. Børnehuset har plads til 120 børn i alderen 0-6 år og rummer 7 grupper opdelt aldersmæssigt fra vuggestue til børnehave. Derudover etableres der arbejdsfaciliteter til 30 ansatte og produktionskøkken, som også skal lave mad til to nærliggende institutioner. Udearealerne er udformet som en naturlegeplads, hvor nysgerrigheden dyrkes, der skabes rum til at udforske legens mulighederne og alle redskaber indbyder til ophold og fordybelse og inviterer samtidig til leg og bevægelse.


De høje krav til bæredygtighed afspejler sig i projektets materialevalg. Ydervæggene er fremstillet af EcoCocon træ- og halmelementer. Facaderne er beklædt med flere forskellige lette genbrugsmaterialer, som er beskyttet under det store tagudhæng.


Vi er meget stolte af at vores projekt med en konservativ udregning ligger 20 % under udbudskravet på 8,8 ton CO2-ækv. / pr. år. Resultatet svarer til 7 kg CO2-ækv/ pr. m2 / pr. år., men ambitionen er at optimere yderligere således, at børnehuset kan komme ned på 5,8 kg CO2-ækv. / pr. m2 / pr. år, som er ambitionen i Reduktion Roadmap.


At kombinere to af vores kernekompetencer, nemlig byggeri til børn og bæredygtighed i dette fyrtårnsprojekt, giver på alle måder rigtig god mening og vi er stolte af at være med til at gå forrest og rykke byggebranchen i en mere biobaseret retning.


Tusind tak til hele teamet for en spændende og visionær udviklingsproces. Vi glæder os meget til det videre samarbejde med Syddjurs Kommune, WE BUILD DENMARK og vores stærke team, som består af JDH-Byg, Viggo Madsen og Mbyland.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.