30 almene boliger med udsigt over by og landskab
Seniorboligerne fremstår som to punkthuse, der forskyder sig i forhold til hinanden, og dermed skaber en inviterende forplads ud mod Hovedgaden. Husene er ens, men de mange forskydninger i facaderne opbløder bebyggelsens skala og er medvirkende til at alle boliger får en god udsigt over det smukke omgivende landskab. Seniorboligerne fremstår i varmrød tegl.
Den samlede bebyggelse indeholder 30 boliger i varierede størrelser fra 80 - 110 m2 samt et fælleshus integreret i det ene af husene.
Der er skabt stor synergi og sammenhæng dels til det nye plejecenter Lillerupparken, som GPP Arkitekter også har udført, seniorboliger og dels til resten af byen, og den omkringliggende bebyggelse.
Bebyggelsen er udført i direkte sammenhængen mellem byen, de offentlige faciliteter og plejeboligerne, hvorved de fælles områder kan anvendes fleksibelt, både som bruger, beboer, medarbejder og som frivillig.