Ballerup Kommune igangsatte i 2013 en proces med fokus på udvikling og nytænkning af Skovlunde Bymidte - fra stationen
i nord til Skovlunde Kulturhus i syd - med henblik på dels at binde byen sammen, dels at skabe rammerne for et mere attraktivt bymiljø. Området Skovlunde Bymidte Nord blev herefter opdelt i forskellige delområder, som hver især programmeres jf. lokalplanen for området.
Det nye boligkvarter rummer en vision om blandede boligtyper i et tiltrækkende, grønt kvarter.
Projektet omfatter opførelse af en ny rækkehus- og etageboligbebyggelse. Rækkehusbebyggelsen udformes som fire fortandede stænger, der ligger frit i landskabet og flankerer to hævede taghaver. Etageejendommen udformes som randbebyggelse i en ”L”-form mod hjørnet af Ballerup Boulevard og Torvevej.
Rækkehusbebyggelsen rejser sig i variationer af tre- fire etager, mens Etageejendommen opføres i fire etager, hvor et udsnit af den fjerde etage udnyttes til fælles tagterrasse.
Rækkehusbebyggelsen indrettes med 62 stk. boliger og Etageejendommen med 106 stk. boliger.
Facaden opføres hovedsageligt i cremefarvede teglsten med spil og changering. Rækkehusenes base udføres i en mørkere teglsten, mens Etageboligernes base udføres i standerskifte. Projektet bliver, udover brugen af mursten bundet sammen i brugen af træ, med detaljer i galvaniseret stål og gråligt aluminium.
Rækkehusene flankerer to overdækkede parkeringskonstruktioner med taghaver.
Begge plinte afsluttes mod syd af siddetrapper, en siddetrappe mod områdets aktivitets- og legeplads og en grøn siddetrappe i forbindelse med det kommende rekreative område.
Byggeriet skal DGNB-certificeres til guld.
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik