en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
22-2637 RUN_01
Navn:

Børnehuset Blixen

Beskrivelse:

Daginstitutionen er  på egen matrikel i naboskab med Rungsted Skole. Det nye børnehus, der er disponeret over to etager, er placeret som en skærmende ‘ryg’ ud mod den tilstødende busterminal. Børnehusets samlede areal udgør ca. 1250 m². Naboskabet med Rungsted Skole medfører gode synergier og muligheder for sambrug.


Børnehuset markerer sig i en imødekommende arkitektur mod parkeringsområdet foran stationen og er dermed synlig mod byen og en vital del af byens puls. Børnehuset har to etager: På 1. sal findes vuggestuegrupperne, der er designet som to sammenhængende teams grupper omkring et åbent atrium, hvor alle rum er i forbindelse med hinanden. I stueetagen er børnehaveteams fællesrum og køkken, multisal og værksted placeret for at skabe mest mulig synergi mellem husets aktiviteter. De sociale zoner og åbenhed mellem de forskellige funktioner, stimulerer og skaber nysgerrighed, så børn og voksne får lyst til at besøge børnehuset.


”Den lille institution i den store” - Den nye daginstitution i Rungsted har kapacitet til 110 børn fordelt på 70 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn. I den fysiske organisering er der lagt vægt på at de fysiske rammer er disponeret så de understøtter organiseringen med:

- To børnehaveteams á 35 børn i et varieret lege- læringsmiljø til opdeling i mindre grupper.

- Fire Vuggestuegrupper á 10 børn organiseret parvist i teams.

- Op til 24 personaler i et fagligt tværgående fællesskab.

  1. Bygherre:
    Hørsholm Kommune
  2. Samarbejdspartnere:
    Etos Ingeniører
  3. Adresse:
    Østre Stationsvej 1, 2960 Rungsted Kyst
  4. Byggesum:
    55 mio.
  5. Areal:
    1250 m2
  6. År:
    2022-2024
  7. Præmiering:
    1. præmie i arkitektonkurrence
  8. Ydelser:
    Arkitektrådgivning og bygherrerådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.