Projektet omfatter et nyt 50 meterbassin med 8 baner, et varmtvandsområde samt areal til opvarmning, tilskuerpladser og dommerkontor til svømmekonkurrencer.
Anlægget placeres midt imellem det nye Kampsportscenter og den eksisterende svømmehal. Herved skabes der synergier og fælles funktioner i form af central hovedindgang og foyer, fælles omklædningsfaciliteter samt teknikrum. Den nye svømmehal sikrer bedre og mere fremtidssikrede faciliteter for både motionister og elitesvømmere ligesom varmtvandsområdet skaber bedre genoptræningsmuligheder for borgere i Horsens.
Den nye bygning disponeres som en sammenbygning, som danner bro mellem kampsportscentrets kubiske og moderne udtryk og den eksisterende Aqua Forums mere ekspressive arkitektur.
Indvendige og udvendige vægflader præges af en trælistebeklædning i thermowood, der skaber et varmt indbydende og taktilt udtryk, og som samtidig markerer en mere intim stemning, end i de eksisterende bygninger.
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik