en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
20-2458 SKA_01
Navn:

Skals Skole og Børnehus

Beskrivelse:

Projektet består i en om- og tilbygning af en 2-sporet skole, samt opførelsen af en ny integreret daginstitution. Skole og institution skal forenes på skolens område og bliver til ét samlet Børnehus. 


Den nye disponering af Skals Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i idéen om et samlet hus, der følger børnene fra indkørslen i vuggestuen til dimissionen i udskolingen. Derfor arbejdes der med et princip om “Fælleskaber i fællesskabet” både indenfor og udenfor. Dvs. at Det samlede børnehus har en lang række fællesfaciliteter, herunder de fire huse, Fællesskabets Hus, Inspirationens Hus, Håndens Hus og Naturens Hus, som børn og voksne deler og bruger. 


Området for de mindste børn, indskolingen og daginstitutionen, er placeret tæt på hinanden, så de kan dele udeområder på tværs. Dernæst er det selve daginstitutionen som har deres egne fællesområder, og til sidst den enkelte stues fællesskab. 

Da daginstitutionen tilknyttes skolen, er der skabt en ny fælles hjertebygning, der huser Fællesskabets Hus og Inspirationens Hus, med fokus på sammenhold og samskabelse på tværs af alle børnehusets afdelinger. 


De to sidste huse, Naturens Hus og Håndens Hus, indrettes i to eksisterende pavilloner, så hvert hus kan kodes specifikt og stærkt til de aktiviteter, der vil foregå både indenfor og ude mod det didaktiske udeareal, som bliver skolens nye store fælles ude eksperimentarium.


Udskolingen bliver en del af ”Tænkeboksen”, som er en transformation af en gammel bankbygning. Tænkeboksen bliver base for udskolingseleverne, det lokale folkebibliotek samt faciliteter til hjemmeplejen og bliver fremover hele byens hus, der samler lokalområdets beboere.

  1. Bygherre:
    Viborg Kommune
  2. Samarbejdspartnere:
    Orbicon A/S, NERD architects, TT Byggeledelse
  3. Adresse:
    Gl. Skolevej 1, 8832 Skals
  4. Byggesum:
    100 mio.
  5. Areal:
    7.755 m2
  6. År:
    2020-2024
  7. Ydelser:
    Totalrådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.