en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
20-2504-SKO_03
Navn:

Skovlunde Byhave

Beskrivelse:

Det tidligere Skovlunde Center har veget pladsen for moderne boliger og et ansigtsløft til hele området centralt i Skovlunde med stationen og København lige rundt om hjørnet. Byggeriet består primært af 2- og 3-værelses lejligheder, med fokus på maksimal funktionalitet herunder beboernes mulighed for at nyde den sydvestvendte placering fra både altaner og den store fælles terrasse på taget.


Den nye etageboligbebyggelse har et samlet bruttoetageareal på 8659 m². Derudover 395 m² i kælder.

Etageejendommen er udformet som randbebyggelse, et ”L”, der markerer hjørnet af Ballerup Boulevard og Bybuen.

Etageejendommen er opført i 6 etager, hvor den 6. etage udnyttes til tagterrasser og etablering af elevatortårne, trappeopgange, pergolaer, drivhuse/orangerier og teknik. Byggeriet er indrettet med i alt 141 stk. 2-5 rums boliger, varierende i størrelser fra ca. 40 m² til 86 m².


Adgang til boligerne sker henholdsvis via fem gennemgående trapperum med adgang fra Ballerup Boulevard samt en gennemgående udvendig trappe med tilhørende altangange på gårdside.


Facader er opført i rødlige teglsten med spil og changering. Værn på tagterrasser og franske altaner er udført i stål i et gennemgående udtryk. Trappetårne på tag har facader i fibercementplade og pergolaer er udført i stål. 

  1. Bygherre:
    1927 Estate
  2. Samarbejdspartnere:
    Q-Construction, Stokvad Kerstens Ingeniører
  3. Adresse:
    Ballerup Boulevard, 2740 Skovlunde
  4. Areal:
    8.700 m2
  5. År:
    2020
  6. Ydelser:
    Arkitektrådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.